I vores luksusferiehus kan du nyde livet og slappe af i rolige og naturskønne omgivelser tæt på klitter og strand.
Huset er moderne indrettet og byder på al tænkelig komfort, der kan gøre opholdet behageligt. Dejligt stort badeværelse med bruseniche, spa-bad og adgang til sauna. Moderne køkken med keramisk komfur, mikroovn og opvaskemaskine. Bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. Stor lys opholdsstue med nye lædermøbler, brændeovn, TV med parabol og DVD, Stereoradio med CD/Casette samt trådløst internet. Højspændingsstik for elbiler. Der er 3 soverum med plads til 7 personer.
Huset ligger helt ugenert på en stor lyngklædt naturgrund med 2 sydvendte terrasser.